< 2 / 10 >
eventyrfigur. Det er da imponerende, at sådan en mand både er pilot og dykker og veluddannet og charmerende og ser fantastisk godt ud«. »Jeg synes, det var spændende at sætte ham sammen med de andre stereotype mandebilleder; Håndværkeren, Jægeren, Sømanden. De enkle, stereotype mandebilleder fascinerer mig. Hvis bare alting var så enkelt«.Hun udtaler drømmen som en kliché. Det enkle liv. »Det er ligesom forestillingen om livet på landet«, mener hun, der er vokset op i et parcelhuskvarter med Holstebro på den ene side og en mark med køer på den anden. »Der er ingen der siger/ at det ikke også kan blive enkelt/ for os«, står der et sted i bogen. Vi, et du og et jeg, drømmer gennemgående om at gøre tingene enkle. Selv om man jo alligevel - heldigvis! - i virkeligheden foretrækker det komplekse, når det kommer til stykket. Man ved jo godt, at Alt for Damerne-romantik ikke er virkeligheden. Man ved det godt, når man læser Billed-Bladet«, siger Lone Hørslev, der i sine digte konstant arbejder med modsætningen mellem det enkle og det komplekse. Mellem trividrømmens forenklede romantik og det virkelige virvar. »Jeg synes, det meste er ret kompliceret«, siger hun konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt hendes eget liv udspiller sig i det enkle eller det kompliceredes sfære. »Jeg synes ikke særlig
mange ting er enkle«, indrømmer hun. Man kan prøve at stille tingene enkelt op, men det bliver de ikke nødvendigvis ukomplicerede af.På et kritisk tidspunkt besluttede Lone Hørslev at opstille nogle enkle mål for sig selv. Inden hun fyldte 30, ville hun have en uddannelse, have udgivet en bog og have fået et barn. Lige til at krydse af. Sådan helt enkelt. Eller dobbelt.For nu er Lone Hørslev 29 år, og hun er både bachelor i dansk litteratur og uddannet på Forfatterskolen, og hun har udgivet de to bøger 'Tak' og 'Ærgerligt ærgerligt'. Det bliver alle gode gange tre. Da vi sætter os ned ved bordet på Byens Kro, har hun dagen inden fået at vide, at det er tvillinger, hun skal føde til februar. Helt enkelt, bare dobbelt op og nok en smule overvældende.

40 digte på en uge
»Tal dansk Mary« kræver spisesedlerne. Det behøver Marys danske åndsfælle Lone ikke bekymre sig om. Hun har ingen problemer med det danske sprog. Det skulle da lige være det gode danske navn Rasmussen, som Lone Hørslev tabte et sted mellem den første og den anden digtsamling. Men med og uden Rasmussen er hun blevet voldsomt rost af kritikerne for sit livlige danske digtersprog på både debuten 'Tak' og 'Ærgerligt ærgerligt'. Men helt enkelt har det ikke været.